Denne onsdag var vi mange børn og voksne mødt op, og havde en par hyggelige timer sammen. De som var store nok legede udenfor på legepladsen og de som endnu ikke havde nået den alder gik lidt fra arm til arm eller forsøgte selv at komme fremad via stoleben eller hvad der nu var til at holde fast i.
Inden vi sluttede dagen var vi et smut ovre i JuKiBu, der var et lille udvalg af børne og voksen bøger på dansk. Så det ville være en oplagt mulighed at benytte biblioteket, når Mini-clubben er samlet. Et lånerkort koster 5 Chf.