Lørdag, 3. september 2005
Af Susanne Mygind
Tak til planlægnings-„vandrefuglene“ Karin, Urs, Kari-Anne,
Urs og Agnethe for en meget smuk, men anstrengende tur. Vi var heldige med,
at turen kunne gennemføres efter de kraftige regnskyl; vejen over
Brünig-passet til Hasliberg var farbar igen, og vejret var bare super – ikke
en regndråbe.
15 motiverede vandrere mødte op til starten fra Wasserwendi
kl. 9.30. De første var ansigter, jeg kendte, og der var to nye, nemlig
Gitte Borgaard fra Bern og Gery Dill fra Hölstein.
Vi klarede den første stigning fra Wasserwendi til
Käserstatt med svævebanen. Derefter blev vandrestøvlerne snøret, og stokkene
justeret, og turen gik til Häggen. Her holdt vi pause med smuk udsigt og fik
en overdådig „apero“. Planlægningsfuglene havde transporteret vin, brød, ost
og pålæg i rygsækkene – hvilken overraskelse! Vi gik glade og mætte videre
imod Planplatten, som vi nåede ved 13-tiden efter en stigning på 305 m i
stegende sol. Vi var ikke særlig sultne efter pausen, men der blev hurtig
drukket nogle liter sur most. Udsigten fra Alpentower er helt fantastisk –
frit udsyn 360° rundt.
Derefter vandrede vi videre mod Balmeregghorn ad en lille
sti, hvorfra der var udsigt ned i den dybe dal og udover diverse bjergtoppe.
Vores „Gratwanderung“ fortsatte til Tannalp, hvor der blev luftet fødder,
spist is og tanket op før sidste etape til Hotel Posthuis. Denne sidste
strækning viste sig at være fuld af „fælder“ i form af usynlige mudderhuller
– så der var våde sokker til de uheldigste og mudder til alle. Vi havde
udsigt over søen, som var spejlblank i eftermiddagssolen.
Vi nåede frem til Hotel Posthuis ved 18-tiden, så der var
tid til udpakning og badning fulgt af aperitif kl. 19 med festligt pyntede
deltagere. Påklædningen var meget blandet, lige fra damer med høje sandaler
og nederdel, til badesandaler i varierende farver og modeller (vel at mærke:
alt var transporteret op på ryggen!! red.). Klubkassen spenderede vin og øl
– det er altid godt at have kassereren med! Derefter fulgte fire retters
menu ved et flot dækket bord: aspargescremesuppe, tomatsalat, cordon bleu
med små kartofler og gemüse, derefter Zimt Parfait med syltede blommer. Der
blev som altid „skålet med vore venner“ og skrevet nogle postkort til de,
der ikke kunne være med denne gang. Agnethe havde skrevet en sang til
lejligheden, som blev sunget under megen latter, da der var mange pudsige
rim og mærkelige versefødder. Derefter skulle vi i seng, så vi var klar til
morgenmad kl. 8 søndag.
Tak for en dejlig dag i godt selskab.
Søndag, 4. september 2005
Af Gitte Borgaard
Ved 8-tiden søndag morgen mødte vi som aftalt alle rettidigt
op - de glade vandremænd og kvinder - i Hotel Posthuis’s restaurant, hvor
morgenmadsbuffeten stod og ventede på at blive indtaget. De syv til otte
timers søvn for nogle tilbragt i hotellets touristenlager og for andre på
dobbeltværelse havde gjort underværker for lørdagens ellers noget medtagede
vandreben og vi så alle frem til endnu en oplevelsesrig vandredag. Der var
dog mindst to kvindelige deltagere tilstede, som havde ondt i hårrødderne,
hvilket selvfølgelig ikke havde noget at gøre med lørdag aftens indtagelse
af væsker, men naturligvis var forårsaget af de for den noget jordnære
dansker særligt høje luftlag på omkring 1900m ved Melchsee-Frutt. Aspirin og
lækker morgenmad bl.a. bestående af brød, ost, müesli, yoghurt, juice, mælk,
te, kaffe var dog med til at afhjælpe disse ubehag. De som ikke selv havde
taget proviant med til søndagens vandretur bestilte madpakker ved
hotelpersonalet.
Omkring kl. 9 efter checkout samledes vi alle til
mandtælling foran hotellet og for derefter at forsætte med anden del af
weekendens planlagte vandrerute. Ruten skulle gå forbi Blausee via Abgschütz
til Hochstollen, nedad til Hochsträss og videre til Käserstatt - i alt en
stigning på ca. 580m og et fald 650m. Fra Käserstatt så tilbage med Twing
svævebane til udgangspunktet Wasserwendi. Der var lidt flere skyer
sammenlignet med lørdagens vejr, men i mod klubbens vandrevejrsstatistik –
hvilken forudsiger en stor sandsynlighed for mindst en vandredag med regn –
var der også tørvejr i sigte på søndagens rute. Vekslende sol og skydække
var med til at give et fantastisk lysspil ud over panoramalandskabet, hver
gang solens stråler atter formåede at kæmpe sig igennem skylaget.
Turen gik i gåsegang på de smalle stier, humøret var højt og især i det
bagerste led af kæden, blev der snakket livligt. Ved Blausee, fik vi da også
et par ’blikke’ af nogle tavse fluefiskere, som ikke lige kunne få nogle
humørfyldte vandrere til at passe ind i deres fredfyldte
søndagsfluefiskeriplan. Med vores raske tempo var vi dog hurtigt ude af
hinandens synsfelter igen – men de tavse fluefiskere havde sikkert glæde af
vores snak en rum tid efter. Da første stigning kom, forstummede snakken dog
en anelse, og luftinhaleringsprocessen fik fokus. I zigzag fortsatte vi ad
den smalle sti op ad alpegræsskråningen mod Abgschütz i ca. 2200m højde,
hvor vi holdt den første lille pause. Herfra havde vi et fantastisk blik ned
over Melchsee-Frutt, der nu virkede så fredelig og eventyrlig med sollysets
spil udover græsskråningerne og de små søer. Turen fortsatte
derpå ad små udfordrende bjergstier videre op mod Hochstollen i næsten 2500m
højde. Koncentration, kraft og udholdenhed var efterspurgt, og ville man
undervejs indtage den flotte omkredsene bjergpanoramaudsigt, måtte man stå
helt stille med fødderne og vandrestavene plantet godt fast i stien for ikke
at svinge med i det til tider berusende syn i svimlende højder. Undervejs
kunne man også beundre den afvekslende alpefaun og flora. Murmeldyret viste
sig ikke på søndagens rute, men det meldte sin tilstedeværelse med sine
sjove kaldefløjt i det fjerne. Vi nåede Hochstollen ved
middagstid, her gjorde vi holdt for at spise frokost. Vi var alle spændt på
at se, hvad den indkøbte madpakke indeholdt – flute, salami, skinke,
flæskesteg, mayo, æg og et æble – lige akkurat hvad man på dette tidspunkt
havde brug for. Snakken gik, men til tider faldt den enkelte vandrer i en
dyb indre rolig tilstand, når blikket vandrede ud over det ’atemberaubende’
bjerglandskab – det var guf for sjælen. Vi havde nået vores højdepunkt og nu
skulle turen fortsætte nedad mod mere vante højder igen. Inden vi brød op
for at vandre videre mod Hochsträss, fik vi bevist vores tilstedeværelse ved
at skrive hver vores autograf i Hochstollen’s sorte ’Gipfelbuch’.
Da vi fra Hochsträss kunne se målet i Käserstatt, fik de
schweiziske vandremænd løs line og lov til i stor fart at bevæge sig ned ad
sidste bjergskråning vha. en medfødt gangteknik, som sikkert kun schweiziske
vandremænd besidder. Vi ankom altså ikke alle samlet, men spredt i
smågrupper til Käserstatt. Inden vi tog svævebanen ned til Wasserwendi,
belønnede vi os selv med en velfortjent kold øl i restauranten, og vi fik
snakket weekendens oplevelser igennem. Nede i Wasserwendigen fortsatte vi på
cafeteria, og efter en kop kaffe brød vandreselskabet op, og turen gik for
hver enkelt videre til det respektive hjemsted i Schweiz – Basel, Bern,
Luzern, ... Alt i alt en fremragende arrangeret vandretur i
godt selskab og propfyldt med enestående naturoplevelser, som vi vil kunne
leve højt på længe. Vi ser frem til næste klubvandretur i 2006 og er spændte
på de oplevelser, som vi vil komme ud for dér. |
 |
