Den Danske Club Basel
Vandretur i Emmental

Weekenden 11.-12. september 2004

Et par sange fra turen
Indsendt af Agnethe

Læs referatet her.
 

Mel. Jens Vejmand….

Hvem er det nu vi ærer?
En ven, der gik forud
Det er jo Knud, den kære
Der mange år holdt ud.
Med tyve vandreture på sine unge ben
Han var os jo forude
En herlig ven, gik ’teen’.

Idag vi så kan fejre
Tur nummer femogtyve
Urs, Karin, Kari-Anne,
Agnethe nu kan flyve.
Vi holder jubilæum
Nu er det vandretur
I Emmental vi hygger
På vej i smuk natur.

Nu alle glade vand’rer,
de var der klokken ti.
I Gasthof Kloster atten, som
all’ sku’ ha’ logi.
Så Urs han tog bagagen.
I bil transporten gik.
Og alle andre sytten
de hatten på så fik.

Til højre og til venstre
så smukke ting vi ser.
Og ingen vil os hindre
i snakken, der nu er.
Snart alle var så sultne,
så pluds’lig er vi dér
I Schmidigen os venter:
en mejerist traktér.

Så blev vi alle mætte
og turen satte fort.
Nu alle op ad bakke
og ned til Dürrenroth.
Her så vi så til mælken
og smør og ost med mér.
Og tørsten, den blev slukket
på rigtig dansk manér.

Mens ben de nok ku’ bære
og hovedet endnu klart:
Hotellet var i syne
tillige klar med dyn’.
Med tørst i Gasthof Kloster
Med øl, det kan I tro,
Vi alle glade mødtes
til clubbens apèro.

 

Og mad derefter fulgte
så ingen skulle sulte.
Med vand og øl og dejlig vin
Joh, hyggen den er fin.
Men sengen den skal passes,
for morn’ der går det løs
Og sidste tørn på turen
må være seriøs.

Husk snorken er forbudt,
når væ-rel-se du dele.
For klokken otte morgen,
da op, betale, spise.
Da vandreturen venter
og videre det går:
en tur til Fritzenflue
er næste mål vi når.

Og tørsten slukkes må igen
i Oberwald vi spiser.
Ej mangle må den frokost dér,
som menukortet viser.
Det er såmænd det sidste
det flotte syn vi får
Ja, Weier på det sidste,
Affoltern så vi når.

Og turen går til ende
og alle hjemad må.
Men før du så kan rende:
farvel du lige nå.
Et syn i mejeriet,
et lille souvenir:
Det må du ikke glemme;
en tanke til derhjem’!

Urs, Karin, Kari-Anne,
Agnethe takker Jer
For Emmentaler-turen
til næste år, I er
igen velkommen alle
på vandretur igen.
Vi ses i vandrestøvler
i sol og regn, min ven.

En lille én på turen
ej mangle må igen.
Det glas du kan beholde:
En tak til dig, min ven.
For trit og tur med os
Vi ses igen ’05.
Den Danske Club vi takker:
På gensyn snart igen.

Efter hjemkomsten kom de efterfølgende vers:

Hjem vendte glade vandrer'
de kunne ikke mer'.
Med ost og brød i kurven
og glas, kasket med mer.
Vi Emmental nu kender
Gotthelf var også med
nu er der bare minder
om al den herlighed.

Nu er det blevet hverdag
og turen er passé.
Så kik engang i ro og mag
på album i PC.
På hjemmesiden klikkes
en masse ord der stå
Jan, Mette, Kirsten kappes
om referat derpå.

Det var en dejlig tur
tak alle skal I ha'!
Nu er så Rolf ajour
med mange glimt, voila!
Husk fitness, det er fremtid
så ej du blir 'valid!
Bevæg dig fortsat, husk
at ik' bilen kun er kusk.

Jeg håber nu I alle
trofaste næste år
vil komme mangetalli'
en herlig tur vi får.
Ideer har vi mange
til turen næste gang,
men hurtigt blir' vi enig;
får hyggen 1. rang!

Velmødt 2005!

Wie man nasse Schuhe trocknet.
Der erfahrene Wanderer legt grossen Wert auf die Zweckmässigkeit seiner Ausrüstung; vor allem achtet er auf den guten Zustand seines Schuhwerkes. Infolge nasser oder nachträglich hart gewordener Schuhe entstehen leicht Fussleiden, wodurch die schönste Bergwanderung zur Qual werden kann. Es ist ein probates Mittel, nasse Schuhe so bald wie möglich mit trockenem Stroh oder mit Spreuer voll zu stopfen und so über Nacht stehen zu lassen. Die Feuchtigkeit setzt sich dann in die Füllung und die Schuhe bleiben geschmeidig.

 

Vandretur i Emmental 2004
Af Kirsten og Jan Larsen

Årets vandretur gik denne gang til Emmental. Det var den 25. vandring i Danske Club Basels regi. 18 glade deltagere mødtes lørdag 11 September ved Emmentaler Schaukäserei i Affoltern im Emmental. Vejret var i modsætning til sidste års tur strålende, dejlig varmt og rigeligt med sol.

Agnethe bød velkommen til deltagerne og fortalte om ruten, men var meget hemmelighedsfuld om hvorledes frokosten ville blive arrangeret.

Afsted på ruten gennem et bølgende landskab med Kari Anne som fortræffelig fører og med Agnethe som bagtrop for at få alle med. Første ophold viste sig at være et mejeri, eller rettere sagt et lille Käserei i landlige omgivelser i Schmidigen. Agnethe havde lovet at vi skulle ankomme kl. 11.11, men vi var 4 minutter forsinket! De havde netop stoppet produktionen for ugen, så nogen rundvisning kunne der ikke blive tale om. Til gengæld havde de arrangeret et storslået ostebord med produkter også fra andre områder. Dertil serveredes Rivella og mineralvand, men heldigvis dukkede Urs nu op i bil med en god forsyning af herlig hvidvin – så det blev en lang pause. Vi fik ikke lov at gå videre, før al osten var spist! Vi kvitterede for det gode traktement med en dansk sang (For han er en af hvor egne – en rigtig ostemand..) samt en ostesnaps til værten.

Nu kunne vi lige netop klare en times vandring til næste delmål, nemlig endnu et mejeri, denne gang Dorf-Käserei Dürrenroth. Vi kender fra tidligere begrebet pub-crawl, men et mejeri-crawl havde vi aldrig før prøvet. Her var produktionen også indstillet for weekenden, men til gengæld fik vi en rundvisning forklædt til ukendelighed iført hvide huer og blå plasticposer om fødderne. Osteriets ejerpar Urs og Ursula Kämpfer-Jost gav på schweizertysk en lang og grundig indføring i Emmentaler-ostefabrikationens mysterier, og vi beså såvel fremstillings- som lagerområdet. Til vores overraskning var der herefter endnu et ostebord, men denne gang med oste udelukkende fra osteriets egen produktion – med hvidvin til. Et reduceret sangkor kvitterede ligeledes her med en dansk sang samt en ostesnaps til værtsparret. Den øvrige del af sangkoret var nemlig på indkøb i ostebutikken!

Nu var sulten og tørsten stillet, og så videre gennem Dürrenbühl til Eriswil. Undervejs var der et par ret så stejle græsskrænter at bestige. Ved en gård beundredes et kuld hvide og brune grisebasser (unger) – og til overflod blev der kort tid efter serveret ”Sorte svin” til deltagerne, betænksomt medbragt af Ole og Kirsten. En times tid før mål i Eriswil, opdagedes en nyfødt kalv på en mark. Moderkoen havde endnu navlestrengen hængende bagud og forsøgte at få kalven til at rejse sig, samtidig med at en anden ko forgæves forsøgte at få lov at hjælpe til.

Endelig fremme på Hotel Kloster i Eriswil kl 18 med tid til en forfriskning. Og nu begyndte det traditionen tro at regne! Ved Aperoen serveredes – rigtig gættet: Bagt brød – med ost! Ganske fortræffeligt! Ved middagen serveredes dog ikke ost, men en god suppe, efterfulgt af salat, derefter svinekotelet med rigeligt tilbehør skyllet ned med store mængder af god rødvin. En rigtig god middag, hvor det ikke manglede på nødningen. Under kaffen underholdt Hans med en ”gættekonkurrence” om betydningen af ord fra Emmentaler-dialekten. En sang til lejligheden manglede heller ikke. Der var rigtig mange vers med god lejlighed til at skylle efter ind imellem. De sidste kravlede i seng ved midnatstid efter en rigtig god dag og aften.

Vi deltog for første gang i Danske Club Basels årlige vandring, og vi må sige, at det var en stor fornøjelse, og vi ser frem til næste års arrangement. Rigtig god guidning og gode pit-stop undervejs – og rejselederne gjorde et fantastisk job!

Vandretur Emmental søndag d. 12/9 04.
Af Mette Thomsen

Efter en god nats søvn med den dejligste mad i maven mødes alle mand klokken 8 til morgenmad. Vi har det danske flag hængende og der dufter af kaffe. Urs har fået gode ideer i løbet af natten. Han har lige lavet en lille ændring i dagens etape, så vi ikke glemmer, vi er på vandretur!!! Selv dukker han op lidt før fælles afgang, ligner en druknet mus og har planer i ærmet.

Vi forlader hotel Kloster i Eriswil i regnvejr og tager hul på ”bjerg etapen”. Vi må efterlade Ole, som har problemer med en tå, men han bliver straks forfremmet til at have ansvar for vores bagage. Af sti af sted. Vi vandre på stier i skoven som er våde, stenede og med rødder, de går op og ned og så er det hele krydret med tåge, regn og enkelte dybe og stejle skrænter. Man kan sige, vi får prøvet vores udstyr. Er støvlen skridsikker, holder jakken tæt og mon stavende kan forhindre et fald!!!

Vi mødte en del mærkelig dyr på vores vej dagen i forvejen, så det var svært at forestille sig, hvad der kunne dukke op på en regnvejrssøndag. Og dog…..midt på en dejlig grøn plet, hvor vi holdt en pause, kom ”de sorte svin” igen forbi. Fra en lomme kom der endda grønne Quaxi frøer op. Det siges, de yngler i Kanton Haribo (HI)

Vi nåede til restaurant Oberwald og her begyndte vejret at klare op, solen kom frem, og vi kunne tørre. Der var forudbestilt dejlig frokost og bordet var pyntet med husets hjemmegjorte dannebrogsflag. Jytte og Ueli kom og spiste med og Ole var kørt op i bil. Efter frokosten kom der godt nok meldinger om mærkelige dyr på terrassen og vi troede næsten ikke vores egne øjne, da der stod 7 lamaer udenfor. I godt humør, med fyldte maver og efter fællessang forlod vi Oberwald og vi gik imod vores endestation ved Schaukäserei i Affoltern. Vi gik med smuk udsigt mellem de grønne bløde bakker ad stier i solskin, så det var dejligt. Da vi nåede p-pladsen fik vi hurtigt støvlerne af og bagagen fordelt i bilerne og så kunne vi få lidt at drikke og tage pænt afsked med hinanden efter endnu en dejlig vandretur med ”vandrelauget” og Den Danske Club Basel. ;-))