Referat af vandreturen i Den Danske Club Basel

Referat fra vandreturen 2.-3. september 2000 i vores hjemegn: Baselbiet

af Leo Binggeli

Vi var ikke sikre på, om vejret ville blive godt i weekenden den 2. og 3. september. Men det holdt og der kom næsten 20 medlemmer (og et par andre), som tog hele "(tor)turen"!! Det var en todagestur på fire timers vandring begge dage i vort herlige Baselland! Hvem skulle tro, at blot så kort vej hjemmefra er det SÅ smukt?

Vi mødtes ved Bad Bubendorf og vanderede til egene ved slottet Wildenstein, hvor vi smagte Oberdorfer-hvidvinen Himmellüpfer som apéro. Stedet var ganske historisk: Det var nemlig det ældste egetræ, vi stod under: mere end 500 år gammelt. Efter denne „opmuntring" gik turen videre til Arxhof og Ober-Serzach, hvor vi fik en dejlig middag i Kaffi Anni. Sankt Petrus var med os og kan åbentbart li´ Den Danske Club Basel og lod solen stråle, mens vi i det fri spiste vore Aelplermagrone, som er berømte hos Anni! Det blev varmt! Men turcheferne „drev os" videre over Tittern og Sixfeld. Her var der under lindetræet en tår Gammel Dansk til alle fra Jyttes isthe-flaske(!!). Vejen gik videre op til SAC-hytten Waldweid. Her var der herlig Alpeatmosfære i Jurabjergene! Vi fik - efter flere medlemmer havde tilsluttet os - et dejligt festmåltid indenfor i hytten. Der var omsorg af hytteværten med familie. Der blev snakket, spillet og sunget i hyggeligt lag. Så faldt nogle af os (!!) - efter en hård dag - i dyb søvn.

Vi startede med fødselsdagssang for Agnes og dagen begyndte med silende regnvejr!! Vi nød derfor ekstra morgenmåltidet indendøre. Vejret kunne ikke "knække os" moralsk! Vi var heldige igen: i tørvejr med ganske sorte skyer bag os gik vi efter morgenmaden over Sol og Nünbrunnen til Schoenthal! Det berømte kloster er nyligt blevet opfrisket til et center for moderne kunst. En "kunstpassionist" fra Arlesheim har nylig investeret mange penge i klosteret og grundlagt dette museum i fjor. Desværre kunne vi på grund af tidsplanen kun se naturparken med alle dens flotte skulpturer. Ganske tilfældigt mødte vi et andet medlem af Den Danske Club. Hende havde vi ikke set i årevis!
Næste „stoppested" var Humbel, hvor vi spiste medbragt mad i en lille hytte. Alle var sultne og tørstige og endelig kunne vi tømme rygsækkene: og se alle de herlige ting - og drikkevarer(!!), der kom frem. Vi glædede os over clubbens omgang (tak for det!) og Kurt fortalte om vinen. En ganske god stemning blev tryllet frem og det gik lystigt til. Knud tog initiativ til fællessang - først og fremmest den danske! Og mens vi sad her og hyggede, silede regnen ned igen og det kan man vist kalde held i tørvejr!

Forstærkningen gav os kræfter til resten af turen over Gerstelflue til Waldenburg og Oberdorf - halvt i solskin! Og til syvende og sidst endnu et højdepunkt: Urs viste os rundt i apoteket i Oberdorf og forklarede om hans håndværk - og til en fin apéro fik adskillige medlemmer målt deres fedtprocenter!! Sluttelig var der stretching under kyndig ledelse af Urs - det var ingen skade til.

Så var den hårde tur (i hvert tilfælde for mig, som ikke vandrer så ofte og så længe) allerede forbi. Organisationen af turen var, kort sagt: Kæmpegod! Ikke bare at både Kurt og Kari-Anne, Urs og Karin, Rolf og Agnethe havde rekognosceret turen i vældig varmt vejr nogle uger før, nej: også undervejs var der perfekt organisation. Vi fik pakke-service fra Bubendorf til Waldweid og derfra til Bubendorf - udført af Rolf. Også Knud var os til hjælp med bilservice om søndagen. Alle kan takke organisationskomiteen! Den var et godt forbillede, må jeg sige. Det bliver svært at gøre det ligeså godt igen næste gang; men intet er umuligt i Den Danske Club.

 

Sommervandretur i Den Danske Club

af Christian Kaiser

Som nyt medlem af clubben har jeg fået lov at skrive en lille beretning om dette års vandretur. Jeg vil sige, at mottoet for turen var: "Wenn Engel reisen, herrscht schönes Wetter"

Om lørdagen kl. 10.15 mødtes vi på parkeringspladsen ved restaurant Bad-Bubendorf. Efter at vi fik hilst på hinanden, begav vi os på vej gen Titterten, idet skyerne over os blev mørkere og mørkere. Men vi var heldige første gang: skyerne bevægede sig i den modsatte retning. Efter ca. en timers vandretur indfandt vi os under egene ved Schloss Wildenstein ved Bubendorf. Efter Agnethes kulturelle og interessante forklaringer til stedet med de ældgamle smukke træer var der lidt til ganen (tusind tak til giverne!!) Så kom solen frem for første gang og vi begav os videre efter denne forfriskning. Turen førte os videre over flotte marker og herlig skov til Café Anni, hvor vi blev budt velkommen af fru Zulliger. (Agnethe sagde, at vi var lidt forsinkede).

De fleste af os var glade for at kunne hvile benene lidt. Og pausen gav os appetit og vi glædede os over de herlige "Aelplermagrone". Der var hjemmelavet hindbærdessert - fru Zulliger havde haft travlt fra morgenen af. Efter en times pause gik turen videre; det var svært at rejse sig i dette hyggelige lag. Men vi blev belønnet med den smukke udsigt og med det tørre vejr: det "gik derudaf". Undervejs havde jeg mulighed for at lære mine nye vandrevenner at kende og for igen at kunne tale dansk. Man forklarede mig, at enhver dansker, der har et eller andet med "i lommen" er en Gammel Dansk. Så det undrede mig ikke, at ved næste holdt, gik flasken rundt. Det blev lystigt og der blev sunget et par viser. Skål!

Efter denne pause gik turen det sidste stykke stejlt opad. Og vi var alle glade, da vi ankom ved målet: Waldweid. Her blev vi budt velkommen af hytteværten, og af de, der kun var med til aftensmaden. Alle fik en soveplads og vi kunne gå over til aftensmaden. Mens vi sad dér og hyggede og snakkede om dagens begivenheder, havde de sorte skyer indhentet os og det væltede bogstaveligt talt ned.

Den ganske nat regnede det og da vi stod op om morgenen, var vejret virkelig dårligt: det var også blevet tåget. Men se, mens vi spiste morgenmad, holdt regnvejret op og det klarede op. Da vi så gik videre, skinnede solen og vi kunne glæde os over et "nyvasket" landskab i det smukkeste farver.
Vi kom til Schoenthal. Der havde vi mulighed for at besøge et restaurerede kloster med kunstudstillingen. Men der var ikke tid til syn af selve klosteret, og vi nøjedes med de skulpturer, der var udenfor i naturparken. Det var jo en vandretur!

Turen fortsatte over mark, højder og dale, forbi ensomme gårde - vi indtog vores frokost i et havehus til een af dem. Kort før kl. 15 ankom vi til Waldenburg og Oberdorf, hvor der som afslutning var en originel "omgang" i Apoteket hos Urs. Han fortalte om sit arbejdsområde og forklarede os om sin interessante arbejdsdag.

Hermed vil jeg gerne takke Agnethe og alle de, der hjalp med til organisationen af turen. Det var en herlig weekend og sågar vejret var godt "forudbestilt" (…nemlig "wenn Engel reisen..)

Christian Kaiser