Indbydelse til årets St. Hans Fest

GRÜN 80, Münchenstein
lørdag den 25. juni kl. 18

af Annemarie Fäh.

Vi blev inviteret til Sankt Hans fest lørdag den 25. juni i Grün 80. På vejen til heksebålet mødte vi mange spændende dinosaurier.

Heldigvis havde Kari-Anne og Urs sammen med heksen holdt en grillplads fri. De havde tændt et dejligt bål og pladsen var pyntet med Dannebrog. Heksen stod på en sten, dansede og blinkede med dens røde øjne, når man klappede i hænderne – til alles store fornøjelse.

Det havde regnet om eftermiddagen, så jeg tænker at nogle blev hjemme i stedet for at komme til Skt. Hans fest.
Men de, der var tilstede, havde alle sammen bragt noget lækkert med til at grille; det blev tilberedt på heksebålet. Else havde bragt kaffe og kage. Da det blev mørkt skulle vi jo brænde den kære heks. Men vi synes alle, det var synd at brænde den: den var så flot. Ole kastede så rundt med heksehylene i stedet. Jeg synes vi havde en hyggelig aften med en masse grin og håber vi ses næste år igen til St. Hans fest i Den Danske Club.