|
af Willy Jensen Faktisk er de viste datoer lidt at en tilsnigelse. Der var et par stykker der ankom fredag den 28., resten ankom om lørdagen. Lad mig med det samme sige at det var en fantastisk weekend. Der skal lyde en stor tak til Kari-Anne og Christian for at arrangere det hele. Alt var på plads, lige fra en beskrivelse af ruten og parkering, overnatning, fortæring og skikort. Selv vejret var næsten perfekt, men for det bør de nok dele æren med resten af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Ankomsten var dog ikke helt problemløs for alle – en af bilerne har nu mere ventilation end oprindelig designet. Der var vist noget med en stander der sprang ind bag ved bilen, lige som man skulle bakke. Heldigvis var der er åbent værksted i byen, så bilen kunne blive sat så meget i stand at den kunne køre hjem igen. Området er ikke stort men stort nok til et par dage. Der var både store brede bakker og smallere ruter ned gennem skovområderne, så der var variation nok. Det gav også bedre mulighed for at køre sammen, men mere om det senere. Vi, der kom om lørdagen, blev mødt af Christian ved kabineliften nede i byen. Han havde allerede sørget for skikort, så vi skulle bare samle vores bagage sammen og hoppe ombord i svævebanen. Vi, dvs Kari-Anne, Urs, Kaja og jeg, havde en del at slæbe på, da Kari-Anne have taget to sække øl med! Et i øvrigt meget sympatisk træk. Vores hotel lå oppe på bjerget, nær toppen af skiterrænnet. Vi kunne aflevere vores bagage på værelserne, komme i skitøjet og komme ud på pisterne i løbet af kort tid. Den første pist var dejlig bred og ikke for stejl, hvilket betød at man kunne komme i gang uden de store risici. Der var så skiløb til kl 13, hvor vi mødtes til frokost. Det var et meget passende tidspunkt, især for de af os, mig for eksempel, der ikke havde været på brædderne siden sidste års tur med klubben. Efter frokost fortsatte vi så på skiene. Der var lidt fugtighed i luften, hvilket viste sig som iskrystaller der skinnede i solen. Det var vældig flot. Og selv om luften var kold var det egentligt ikke slemt da solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var kun på stoleliften i skyggen at det kunne føles koldt. Lifterne lukkede kl 16.30, så det gav sig selv, hvornår vi skulle stoppe. Selv om det var lidt ærgeligt at skulle holde, lige som vi var så godt i gang, gav det selvfølgelig lidt tid til en øl og/eller lignende før aftensmaden. |
   |
|
Aftensmaden var pæn uden at være pragende. Det hjalp at klubben sponserede et par flasker hvidvin, så vi ligesom kunne komme hinanden ved. Og da de var konsumeret, gav Ole, rødvin nærmest ad libitum. Ovenikøbet en ganske udmærket Rioja. Herfra skal lyde en meget stor tak for denne generøsitet. Der var en enkelt flaske der smagte af prop, men den blev hurtigt byttet uden problemer. Der blev så snakket til ved ellevetiden, hvor de fleste mente at det var sengetid. Vi var et par stykker der gik udenfor og kiggede stjerner. Det var het fantastisk, de stod meget klart. Egenlig skulle man ikke mene, at at det gjorde den store forskel at være 1.5 kilometer nærmere ved en stjerne der befinder sig 8-10 lysår væk. Men den tyndere luft samt at der ikke er så meget lys gør narturligvis hele forskellen. Der var ingen os der var helt stive i stjernebillederne, men vi kunne da blive enige om Karlsvognen og Nordstjernen, og mente at have identificeret Orion’s bælte, hvorfor Orion selv måtte forventes at være lige omkring. Tilbage på hotellet sad der stadig nogle i stuen udenfor værelserne, men det varede ikke længe, før vi alle var i seng og sov. Sådan da, for der blev snorket lidt rundt omkring, hvilket vist holdt nogen vågne. Det var ikke just enkeltværelser, der var vel 10 sengepladser per værelse. Der var lige fra enkeltseng til 2- og 3 etagers senge. Susanne for eksempel havde en midterkøje og fornøjelsen af når henholdsvis over- og/eller underboen bevægede sig. Hvilket minder mig om den gamle Osvald Helmuth sang om ’den mellemste køje’. Og så fik vores kære formand knækket et trin på en stige, så hun vist faldt ned til en af de tilstedeværende herrer! Men kom dog hurtigt op igen. Vægten? Det var koldt udenfor den nat. Vi fik senere at vide at det havde været – 20° nede i dalen, så det var nok endnu koldere oppe hos hos. Så det var egenligt ret ironisk at jeg lå og havde det meget varmt. Det var jeg iøvrigt ikke ene om, har jeg bagefter fået at vide. Den eneste udluftning var nemlig et vindue der var lukket, så de der lå nærmest ikke fik frost i udsatte kropsdele. Næste morgen var vi tidligt oppe og spise morgenmad. Der var lidt kø ved badeværelset men det gik da. Vejret var igen fantastisk flot med høj klar himmel. Vi kørte samlet det meste af formiddagen, hvilket var en ganske rar ting - vi var der jo både for det sportslige såvel som for det sociale. Snowboarderne brugte nok yderområderne mere end vi, der ’kun’ kørte på ski, men vi samledes igen ved afslutningen af hver etape. Der blev lidt spredning midt på formiddagen, da nogle mente at det var tid for en kop formiddagskaffe, muligvis med en lille en til. Vi var et par stykker der ikke havde disse behov og fortsatte med at stå på ski. Men vi mødtes alle sammen igen til frokost kl 13 i en restaurant midt i skiområdet. Det tog desværre tid at få noget at spise, da dér, hvor man købte maden, ikke helt kunne håndtere antallet af kunder. Men mad fik vi dog. Så var der lige tid til nok en times ski, før det – desværre – var tid at vende snuden mod dalen, bilen og hjemmet. Skal jeg være helt ærlig var jeg nu også ved at være træt i benene, så det var nok et meget godt tidspunkt at stoppe. Så alt i alt et vældigt godt arrangement. Og jeg synes at man bør fortsætte med have skiturene som hele weekender. Især når der trods alt er nogle timers kørsel til området, er en dag alt for lidt. Med en stor tak til Kari-Anne og Christian. |