Den 25.januar tog 26 raske piger og drenge afsted til årets andet arrangement, skituren til Hasliberg. Vi mødtes kl. 10 ved parkeringspladsen ved feriehuset Wasserwendi, hvor Kirsten og Ole tog imod os. Nedenfor feriehuset kørte vi med gondelbanen op til Käserstatt (1840 m). Vi var lidt skeptiske m.h.t. vejret. Ved Wasserwendi bredte et udstrakt skydække sig over himlen, men efter mellemstationen Lischen, kom vi op til et fantastisk snepanorama i strålende sol. Vejrguderne var med os og ved Käserstatt spredtes gruppen hurtigt for alle vinde. Nu skulle skipisterne og vandrevejene bare afprøves. Ved middagstid havde Ole reserveret bord i restauranten i Käserstatt. Dejligt friske med røde vindblæste kinder mødtes vi for at tanke op til eftermiddagens udfordringer.
Eftermiddagen blev nydt i fulde drag. Lækker pulversne og et flottere vejr kunne man hverken ønske eller forestille sig. De fleste fortsatte op og ned ad skipisterne, mens andre gik snetur eller slikkede solskin.
Hen mod aften, indfandt man sig i feriehuset. Vi havde fået tildelt 4- og 5 sengs stuer. Det viste sig at være en uhyre vanskelig opgave at få fordelt gruppen. Først skulle man finde ud af med hvem man ville dele værelse. Den ene snorker for meget, den anden har for lange ben til kahytssengene og for familien Vesterli (4 personer), var der kun 3 senge tilbage fordelt på 3 forskellige værelser! Efter lange diskussioner gik regnestykket op: Vi havde fået tildelt et værelse mindre, end der var reserveret!
Aftenarrangementet startede traditionelt med en apéro på klubbens regning. Mange tak for det! En serveringsdame sørgede opmærksomt for, at vi hele tiden havde noget i glassene. Herefter blev der budt til bords til en meget lækker middag med suppe, hovedret og dessert. Der var vist ingen, der gik sultne fra bordet, for der blev budt flere gange til dem med god appetit. Det var igen en rigtig hyggelig aften, men der blev ikke sunget så meget, som vi før har oplevet det. Hvem ved? Måske fordi vi ikke havde Knud til at sige værsgo og skyl! Men skålesangen for vore venner, fik vi sunget. De unge var som sidste år igen ude i mørket på ski fakkeltur. Dagens strabadser sørgede for, at selv de værste natteravne kort efter midnat fandt deres senge og øjeblikkeligt faldt i en dyb søvn.
Søndag morgen samledes vi til morgenmad i restauranten. Værelserne blev tømt og vi gjorde klar til søndagens program. Solen havde endnu ikke vist sig, men vi var optimistiske og glædede os til endnu en dag i sneen. En lille gruppe og undertegnede havde besluttet sig til at vandre. Det var skønt at gå i vinterlandskabet og bare nyde den ro, man oplever, så snart man er få meter væk fra pisterne. Ved Mägisalp fik vi en lille opstrammer, hvorefter vore veje skiltes. Kari-Anne og jeg havde besluttet at tage med banen op til Planplatten (2245 m). Måske var vi heldige at kunne nyde den fantastiske udsigt, man har her i godt vejr. Desværre lå Planplatten midt i skydækket, så vi overvejede, om det overhovedet ville lønne sig at stige ud af gondolen. Vi var dog hurtigt ude at vende for at se, hvordan den ene skiløber efter den anden forsvandt ned i den grå tåge. Nede igen fortsatte vi til fods og fik undervejs en rigtig dejlig pigesnak. Ved middagstid fandt vi frem til restauranten i Käserstatt, hvor de store drenge allerede havde kapret sig en plads. „Lad dem bare sidde og lumre inden døre“ tænkte vi og balancerede med vore bakker ud og ind mellem bordrækkerne for at komme ud i den friske luft, hvor solen netop var ved at bryde igennem. Vi fik hurtigt selskab af et par stykker mere, der havde fået samme idé.
Eftermiddagsprogrammet var igen individuelt. Ole havde allerede ved morgenmaden proklameret, at det var et arrangement med open end. Da nogle stykker af os tog afsked med hinanden ved 16 tiden, sad han allerede i flyet til Danmark. Pligterne kaldte, men vi siger tusind tak til Kirsten og Ole for arrangementet af en dejlig skiweekend.