Invitationen til den fjerde skiweekend i Den Danske Club Basel organinsereret og gennemført af Daisy Bomhoff “faldt i god jord“. Målet var denne gang solterrassen Klewenalp ovenfor Beckenried. 18 voksne og 9 unge fra spæd til teenager fulgte sportsprogrammet.
Vi mødtes kl. 8 om morgenen dagen efter generalforsamlingen på Windrose-p-pladsen i Pratteln. Nogle havde måske svært ved at komme af sted: ofte efterlader generalforsamlingen i klubben nemlig spor!! Men humøret var højt, og alle var spændt på turen. Så kørte vi derudaf mod Beckenried.
Vi fik en glædelig modtagelse og skikort af Daisy og Birthe ved dalstationen i Beckenried. Der var flot service, da skikortene var bestilt og købt af Daisy forud. Straks var vi iblandt andre, der havde samme mål som os. Lørdag var vejrguderne med os. Strålende solskin, fine pister, glade ansigter og en „stærk kop kaffe“??!! var, hvad vi alle godt ku’ li’. Kurt, der var kommet fra Zürich, ventede allerede på os deroppe. „Massenlageret", hvor vi var fordelt på forskellige værelser, var virkelig fornemt. Stedet kan virkelig anbefales. Det var Daisy, der lagde tonen an. Hun forklarede os pisterne og sagde: “Vær præcis kl. 13 til frokost i “Alpstübli”. Vi delte os op i mindre grupper, og jo højere vi kom op, desto mere „Pulverschnee“ var der. Skiområdet på Klewenalp er meget afvekslende og er egnet såvel til begyndere og bedre skiløbere. Som aftalt dukkede alle op kl. 13 på terrassen ved Alpstübli. Så lød det „ og så svinger vi pokalerne igen...!!!“
Om de første kommende regnskyer eller skålene senere på eftermiddagen var skyld i, at undertegnede pludselig følte bly i benene, kunne have været et spørgsmål i en quiz!! I hvert tilfælde glædede vi os alle til aftensmaden i restaurant “Panorama”.
De danskere, der aldrig før havde været på ski – eller vandretur, kan vist ikke forestille sig, hvor sjovt og hyggeligt det er at være sammen om aftenen. Efter den traditionelle apéro, som klubkassen spenderede, ventede et flot dækket bord i en smuk sal (med klaver som både Kaja og senere Knud “gav omgang på“, red.). Daisy vidste, hvilke “positive følger” et super-måltid kan få: HERLIGT var det, og alle var ovenud begejstrede. Oven i købet havde Daisy personlig – og finansielt – sørget for, at en endnu bedre menu end den aftalte, blev tryllet frem: TUSIND TAK DAISY. Der var frisk salatbuffet med fem forskellige slags kød, som de 23 gæster selv stegte på små pander på bordet. Der var ris, pommes frites og masser af forskellige smagsfyldte dips som tilbehør. En herlig dessert rundede dette fantastiske festmåltid af. Til alles glæde gav Kurt Quitzau alle drikkevarerne, nemlig den herlige uforglemmelige Pinot Noir årgang 1995 fra Aigle. En hjertelig tak til den ædle giver!
Den sidste øl eller „Schlummertrunk“ i baren sørgede for, at alle faldt i dyb sød søvn (på nær de der ikke kunne sove for snorken og et vindue, der i stormen klaprede forfærdeligt, red.).
Næste dag skulle vi vel hellere være blevet i de bløde senge, da både regn og storm susede om huset. Efter et omfattende morgenmåltid var der ikke mange skiløbere tilbage. Ole, Susanne, Christian, Ruth, Frederik, Karianne samt Agnethe trodsede regnen og vågede sig ud på de våde pister. Nogle forsøgte en gåtur og udnyttede skikortet til en våd svævebanetur. Knud og Birthe kom kun til næste restaurant!! Kaffen, vi fik, passede til vejret, den var lige så vandede og smagsløs, og den hjalp heller ikke til vejret. Det forblev regn- og stormvejr. Hen imod middag kom alle tilbage igen i den varme restaurant. Her blev der snakket, spillet kort og nogle fik noget at spise. Til afsked fik Daisy igen ros for den gode organisation, og glassene blev løftet for sidste gang!
På gensyn til næste skiweekend den 25.-26. januar 2003 på Hasliberg organiseret af Ole og Kirsten Juel. Vi glæder os allerede – Ski Heil!
Knud Buch-Hansen
Fra bestyrelsen side skal der lyde en stor tak til Daisys organisation – og senere Knuds referat. Det var tillige skønt at se så mange helt unge medlemmer, der virkelig morede sig, tror jeg. De var jo ude med både snowboard og ski lørdag aften i mørket med Christian Kaiser – der vist tabte en omgang ved et væddemål på pisten!!! Alle morede sig vældigt. Så tror jeg også, at de, der ikke løb på ski, fik nogle dejlige dage – eller i det mindste lørdag – i frisk luft. Vi andre nød i hvert tilfælde deres selskab ved måltiderne! Desuden var turen så billig, at de fleste af os vist havde brugt flere penge, hvis vi var blevet hjemme! Vi glæder os nu til en „ny“ tur i 2003 med Ole og Kirsten!
Agnethe