Af Bente Helt Edlich
Det var en dejlig varm Sankt Hans aften til en forandring, og vi var vel en 20 medlemmer, der mødtes på Ruine Dornach. Vi var ikke alene. En tyrkisk forlovelsesfest var kommet os i forkøbet. Men vi stillede alligevel heksen på bålet og grillede vores pølser og kyllingelår. Der var rigtig gang i den med tyrkisk kædedans og ikke et øje var tørt, da vi havde sendt heksen til Bloksbjerg akkompagneret af vores smukke stemmer, da vi sang Midsommervisen – vi sang kun den og det kun en gang.
Efter heksen var fløjet af sted, sad et par stykker af os og kikkede på bålet, indtil en flok unge tyrkere kom og overtog det. Det var vi svært tilfredse med, for så kunne os gamle køre hjem og sove med god samvittighed.