|
Endnu engang samledes talrige repræsentanter for de fire nordiske sprogområder (dansk, finlandssvensk, norsk og svensk) til den meget populære Nordiske Weekend arrangeret af Nordisk Klub Schweiz. Denne gang på øen Mainau ved Konstanz – i Tyskland. At mødet for første gang foregik udenfor Schweiz skyldes den ganske særlige tilknytning, som Familien på øen Mainau har til det svenske kongehus. Den nu afdøde Grev Lennart Bernadotte var født 8 maj 1909 som eneste søn af prins Wilhelm af Sverige og storhertuginde Maria Pawlowna af Rusland. Da Grev Lennart Bernadotte giftede sig med den borgerlige Karin Nisswandt måtte han give afkald på arveretten til den svenske krone og måtte derfor skabe sig et liv andetsteds. Hans far arvede 1930 øen Mainau i Bodensøen fra sin mor, dronning Victoria, men havde ikke rigtig noget at bruge den til. Grev Lennart overtog derfor ansvaret for øen, som på daværende tid var en vildvoksende park. Siden er øen omdannet til et pragtfuldt parkanlæg med 1,2 millioner tulipaner, mængder af hundredårige træer, sjældne roser og dahliaer. Nu drives parkanlægget og slottet af Grevinde Bettina Bernadotte, født 1974, på en yderst kompetent og initiativrig vis. Familien på øen Mainau har en stærk tilknytning til Skandinavien, og det var derfor naturligt, at årets nordiske weekend fandt sted lige uden for Schweiz. Delegereforsamlingen foregik fra kl. 11.30 under præsident Sven-Erik Gunnervall myndige ledelse, og der deltog omkring 50 deltagere fra de 25 skandinaviske klubber i Schweiz. Mødet fandt sted i Grossen Konferenzsaal, som er på familiens private område på slottet. Flere ankom noget forsinket på grund af omfattende vejarbejder mellem Konstanz og Mainau. Der blev (gen)valgt 6 medlemmer til bestyrelsen for de næste to år, 3 suppleanter og en revisor Staffan Heumann blev genvalgt og Rita Caspar var ny revisor. Regnskabet var som sædvanlig ført upåklageligt af Agnethe Christensen, som også var primus motor i arrangementet. Det blev godkendt uden kommentarer. Der var flere nye sponsorer. Den egentlige Nordiske weekend - med et rekordantal på 110 deltagere - startede kl. 13:30 i ”Weisse Saal”, som ligeledes var et af familien Bernadottes private gemakker, bl.a. benyttet til mindre koncerter og familiens julefest. Vi havde fornøjelsen på letforståeligt svensk at blive budt velkommen af grevinde Bettina Bernadotte, som fortalte om familiens historie samt med stor entusiasme berettede om sit arbejde med parken; de sjældenheder, der kan ses samt at der i sæsonen beskæftigedes op til 300 personer på slottet og i parken. Deraf er de 150 personer beskæftiget hele året. Gartnerne har rigeligt at se til, bl.a. blev det nævnt, at de bl.a. hvert år sætter 600.000 tulipanløg! Derefter fik to af Nordisk Klubs sponsorer, Sydbank (Schweiz) AG og Polarlicht lejlighed til kort at præsentere deres firma, og på hvilken måde de tilstedeværende kunne drage nytte af deres tilbud. Derefter var Sydbank vært ved en apéro. Der blev nu lejlighed til en guidet rundgang i parken med mulighed for at vælge mellem en svensktalende og to tysktalende guider. Turen varede en time og der blev set mange roser, stadig i blomst, to kolossale palmer (120 år gamle), samt et imponerende væld af dahliaer i alle regnbuens farver. Vi hørte også, at der af publikum hvert år blev valgt en favorit blandt tulipaner, roser og dahliaer. I år var den foretrukne farve rød, og den valgte dahlia vil fra år 2007 være at købe på Mainau! En kort smuttur til sommerfuglehuset blev det også til. Efterfølgende blev ”Klubbernes Arena” lagt en halv time tidligere på grund af den forlængede transporttid mellem Mainau og hotellerne i Konstanz, så deltagerne fik en chance for at checke ind, klæde sig om og returnere til Mainau i tide til festmiddagen om aftenen. For første gang deltog de nordiske ambassader ikke i mødet, så diskussionerne rettede sig mere mod klubarbejdet i de enkelte klubber, sprogproblemer m.v. Således havde et par tidligere skandinaviske klubber splittet sig op i klubber for hvert sit land (f.eks. i Bern), mens Skandinavisk Klub i Zürich havde valgt at have tysk som fælles sprog. Der var dog overvejende stemning for at man på Nordisk Klubs arrangement skulle holde sig til de nordiske modersmål, selv om flere deltagere udtrykte problemer med at forstå de andre sprog. Men ved at tale langsomt og tydeligt skulle det med nogen øvelse kunne gå at forstå hinanden. Aftenens festmiddag foregik i ”Comturey Keller” under det gamle vagttårn ved Bodensøens bred. Det var et fremragende tag-selv-bord med mange lækkerier både kolde og varme, og de åbne vine var til en meget rimelig pris. Om søndagen gik det løs fra morgenstunden med bådafgang kl. 9 med bådtur til gudstjenesten i Slotskirken (St. Marien Kirche) på Mainau. Denne gang fulgtes det svenske ritual, men som sædvanlig med en meget bevægende fremførelse af to svenske, en norsk, og en dansk præst. Som en særlig overraskelse bidrog koret Nota Bene fra Zürich med fremragende fremførelse af bl.a. ”I østen stiger solen op” (fra Elverskud) – på svensk!!! Yderst stemningsfuldt og professionelt. Kollekten gik til ofrene for jordskælvskatastrofen i Kashmir (Pakistan og Indien). For mig er denne gudstjeneste hvert år højdepunktet, som på bedste vis bekræfter at de nordiske lande har en fælles kulturel baggrund. Salmerne blev sunget med forskelligt sprog for de enkelte vers. Som et kuriosum var en af salmerne kun at finde i den svenske og norske salmebog, mens den i Danmark kun findes i ”De Unges Sangbog”! Derefter med båd videre til den charmerende lille by Meersburg, med det slot i Tyskland, der har været længst tid beboet. På trods af lidt støvregn var dette – alt for korte – besøg en herlig oplevelse. Mange fik lyst til at vende tilbage til Meersburg ved anden lejlighed. Turen gik så med båden tilbage til Konstanz. En hjertelig tak til Sydbank, som havde sponsoreret lejen af båden. Til afslutning var der frokost på Inselhotel i Konstanz, et tidligere Dominikanerkloster, som siden 1875 har været et fornemt hotel, med de gamle buegange bevaret omkring den tidligere klosterhave. Hotellets direktør fortalte indgående om bygningernes historie, herunder at svenskerne under 30 års krigen havde belejret Konstanz, men at de var blevet slået tilbage af Østrigerne, som på det tidspunkt ”ejede” Konstanz. Den nært ved beliggende Schwedenskanse er et minde om den tid. Frokosten var alle tiders med perlehøne og frugtgrød – lidt hen ad rødgrød, men med flere bær i. Tak til Nordisk Klub Schweiz for et fremragende arrangement. Vi glæder os allerede til 2006 i Locarno!!! Jan Kennet Larsen |
     |