Dansk Madlavning

Af Lars Andersson

Klubbens invitation til dansk madlavning for 20 personer var en fuldtræffer af et arrangement, som absolut fortjener en gentagelse. Lene Vanting og Agnethe Christensen havde dømt højere skoleridt indenfor dansk madkultur. Glade medlemmer deltog i en uforglemmelig kulinarisk oplevelse.

Som bekendt kommer den største glæde af den største aktivitet og det var der masser af i det veludstyrede skolekøkken, som selv professionelle kokke kunne føle sig veltilpas i. Under kyndig vejledning fra Lene gik vi til gryderne. Ved første blik så menuen naturligvis velkendt ud for alle, men de fleste af os havde vist ikke spist eller tilberedt retterne i mange år. Derfor blev der gjort flittigt brug af madopskrifterne samt hjælp og tips fra især Lene og andre deltagere med de gode kendskaber på specielle områder. Stor ros til den optimale forberedelse i forbindelse med indkøb af råvarer og ingredienser.

Menuen bestod sluttelig af de velkendte retter som

Forloren hare med hasselback-kartofler, rønnebærgele, æblemos med peberrod
Fiskefrikadeller med persillesovs, råkost og kartofler
Skipper labskovs, med smør og persille
Citronfromage og æblekage.

„Mange kokke fordærver maden“. Ordsproget blev grundigt gjort til skamme allerede i tilberedningsfasen. Der var underholdende kommentarer og hjælpende huskeråd fra dengang, vi var små og gik og så på, hvordan vores forældre og bedsteforældre lavede disse måltider for os hjemme i Dannevang.

En velkendt definition af teamwork lyder:

There are four people named Everybody, Somebody, Anybody and Nobody.
There was an important job to be done and Everybody was asked to do it.
Everybody was sure Somebody would do it.
Anybody could have done it, but Nobody did it.
Somebody got angry about that, because it was Everybody’s job.
Everybody thought Anybody could do it but Nobody realized that Everybody wouldn’t do.
It ended up that Everybody blamed Somebody when Nobody did what Anybody could have done.

Nej, i modsætning til denne definition, forløb samarbejdet velsmurt og således kunne vi efter ca. 2 timers kokkereren og sjov og alvor bag gryderne, gå til bords og nyde resultatet af den fælles medvirken med snitten, afmåling og vejning af mel, den rigtige rækkefølge ved indføring af ingredienserne etc. For alle tilhængere af “slow food” gik tiden egentlig hurtigt ikke mindst fordi stemningen var i top. Det er godt at vide, hvad man spiser og ikke mindst hvordan og af hvem maden er blevet tilberedt.

Serveringen af de forskellige måltider blev foretaget af den gruppe som havde lavet den pågældende ret. Det gode gamle danske køkken blev rigtigt gjort til ære. Maden og ikke mindst desserterne smagte fortræffeligt.

Efter den madoplevelse med retterne var vi alle veltilpasse. Vores maver var fulde og blevet forkælede til bristepunktet af sund dansk mad “made the Danish style by danes in Basel”. En stor tak til Lene og Agnethe for det store forarbejde som lagde grunden for succesen. Det kalder på en gentagelse til næste år.

Lad os slutte i Piet Hein’s ånd:

Kaffe uden fløde – skal man ikke blive fed af.
Kaffe uden sukker – får ens vægt til at gå nedad.
Kaffe uden kaffe – det er ganske særlig sundt.
Men man føler sig så fjollet, når man sidder og rør rundt.