Ding mad,
og hvordan man laver det.

Tirsdag den 2002-04-23, samledes 12 gave danskere for at tage kampen op mod dårlig ding mad. Hvordan gør man så det, jo man tager så men 1 stk. El-selskab, 2 stk. lærere og 12 danskere og vupti i løbet af 2 timer har man så 12 nye eksperter inden for ding mad.

Der blev lavet en lille velkomst af den lokale mand fra El-selskabet, der fortalte lidt om, hvad det var, de kunne tilbyde af hjælp både til private og virksomheder. Efter hans lille foredrag trak han sig tilbage og ønskede os en god aften.

Nu var det så tid til at gå i gang, men ligesom dengang man var ung og gik i skole, skal man først starte med noget teori og derefter praksis. Vi blev her undervist i, hvordan man kan tilberede mad i mikrobølgeovn og hvilke måder man kan gøre det på med dampning osv. Det blev ligeledes forklaret, hvilke fordele og ulemper der er ved en mikrobølgeovn og hvad man bør overveje, når man står og skal købe sådan en (til stadighed ingen af dem, der kan lave en pizza som nede ved den lokale dönershop). – SKANDALE, ikk’; man må da sætte prioriteter i sådanne virksomheder; men som vi alle ved: GODE ting tager’ tid, livsvigtige ting en evighed.

Der blev ligeledes vist en smart ovn, der kunne det hele selv, dog ville et mindre pc kursus nok ikke være i vejen for at kunne benytte den selv. Det var muligt at erhverve denne ovn til den lille nette sum af ca. 4000 CHF. Billigt, ikk’. Jeg bemærkede helt klart, at Ole Juel så gerne ville have en eller to. No problemo, tænke jeg, så derfor bestilte jeg to til ham og sagde, at de bare kunne køre dem ud til ham, og så afregne med Ole.

Nu var det så tid til at få beskidte fingre og komme i gang med af fremstille noget mad. Vi blev inddelt i 2-mands grupper, dog måtte Ole se sig nødsaget til at arbejde selv, men ok - Ole og en stor kniv, hvem ville føle sig sikker der. Agnethe og hendes datter var i selskab om at lave en chokoladekage (som i øvrigt var god), og det er så her, jeg med mine 23 år alligevel vil give et godt råd til Agnethes datter: aldrig vis, at du er god i et køkken. Forældre udnytter sådan noget, og det vil helt sikkert koste dig nogle aftener i køkkenet. Derfor altid husk, når forældrene er i huset, at mindst ½ af det mad, du laver, skal være uspiselig - og vupti - mere fritid til dig!

Hvad fik vi så at spise denne aften? Jo, vi begyndte med en salat, hvor hoveddelen bestod af linser, men det skal dog siges, at selvom den var sund, var den bestemt ikke dårlig. Derudover var der en fiske-forret, som jeg ”desværre” ikke fik smagt på, da jeg skulle køre bilen hjem (eller var det fordi, jeg ikke er den store fiskespiser?) Det skal dog siges, at der ikke var noget tilbage på fadet, så det må have smagt godt.

Til hovedret var der et godt stykke kød, som bestemt var godt og ikke på nogen måde tørret ud, hvad ellers altid sker for mig, dertil var der ris.

For at det ikke skal være løgn, var der også grønsager til hovedretten, og ja, jeg må indrømme, jeg var med til at lave dem. Dog vil jeg til enhver tid benægte, at jeg har haft det mindste med tilberedningen at gøre, og ligeledes smage på det, da dette vil koste mig respekt imellem venner og bekendte i DK.

Til dessert, - ”ja, nu kommer alt det gode” - var der tilberedt en rabarbergrød et eller andet, med smuldret kiks i. Nu kommer vi så til aftenens mysterium, som jeg stadig undrer mig over: der blev nemlig sagt, at man skulle rive disse kiks på et rivejern..... HALLO! Undrer du dig også over, hvordan man lige gør det? Me too. Men piger, man kunne se, det ikke var noget problem for jer, for det så godt ud og smagte også godt. Så jeg har kun en ting at sige... ”Godt gjort”, dog modtager jeg gerne undervisning i dette med kiksene.

Til sidst men ikke mindst var der også en chokoladekage som blev tilberedt af forkvinden Agnethe, men her siger jeg så lige holdt, for det blev senere på aftenen offentliggjort, at Agnethe har smugtrænet ved at være deltager to gange før.... så Agnethe, roserne for denne kage må gå til din datter, som helt sikkert kommer til at fortryde det, for tænk på alle de timer, hun nu skal slide i køkkenet derhjemme.

Nå, men her må jeg til at stoppe, for ellers bliver dette lille referat længere end min afgangsopgave i Handelsskolen. Alt i alt var det en helt igennem sjov aften, hvor der blev opdaget skjulte talenter iblandt deltagerne - også hvem der ikke bør tildeles knive eller andet farligt værktøj (Ole).

Jeg takker for, at jeg måtte deltage på denne aften, selvom jeg ikke er helt Swissdane.

Af Søren H. Ager