Vi mødtes 8 mennesker en onsdag formiddag i Birsfelden. Vi blev taget imod af en medarbejder fra risteriet. Han fortalte os først om kaffebønner; hvor de gror, hvordan de høstes og hvordan den videre forarbejdning foregår. I Birsfelden er det kun Max Havelaar og Bio kaffe der bliver ristet. Vi fik at vide hvad forskellen er på konventionel kaffe og Max Havelaar kaffe og det handler primært om at give producenterne en større bid af kage. Det skal kunne betale sig at dyrke kaffe for bønderne.
Vi blev vist rundt i risteriet. Først var vi i kælderen og se sidste års høst. Kaffen bliver opkøb og gemt på lageret indtil det er tid til at riste det. En uristet bønne er hård som sten og meget bleg. Bagefter kom vi op og så ristemaskinen. Det tager omkring et kvarter at riste en espresso bønne, og den bliver pakket med det samme i poser med åndehul. For kaffen afgiver en del gas efter den er pakket, og det er vigtigt at den gas kan komme ud af posen. Men der må ikke komme luft ind i posen udefra så ventilen i posen er specielt udviklet til kaffeposer.
Det var meget spændende at se og på vejen ud fik vi hver et pund kaffe med som vi kunne smage på derhjemme. Albert Meier havde taget kransekager med, som vi kunne smage på, og de var rigtig gode. Så gode at jeg bestilte en hel masse et par uger senere.
Efter rundvisningen var vi seks der kørte til Waldhaus i Birsfelden for at spise frokost. Da det var godt vejr, satte vi os på terrassen. Vi fik vores mad, og Lotte fandt et mega stort hår i sin Spagetti Bolognese. Det lignede et hår fra en opvaskebørste, og Lotte kaldte på tjeneren. Han kikkede på håret og så styrtede han af sted. Han sagde ingenting. Han vendte tilbage, men det var for at spørge om vi ville have kaffe. Et kvarter senere vendte han tilbage til håret i Lottes mad. Hun kunne få en anden portion, men hun havde mistet appetitten, så i stedet sagde tjeneren at hun ikke skulle betale for sin spagetti. Det manglede da bare!!! Men en undskyldning eller en beklagelse kunne vi godt kikke langt efter. Jeg vil ikke ligefrem anbefale mine venner Waldhaus i Birsfelden, selvom det er ligger meget kønt.
Men tak til Mette for at arrangere besøget på kafferisteriet. Det var meget spændende. Jeg ser frem til det besøg på Coops bananmodneri, som hun arrangerer i september.
Bente Helt Edlich