JULEFROKOST 2005Lørdag d. 19. November kl. 18.00 Og det skete i de dage – i november – som det jo plejer, at der blev kaldt til julefrokost i Den Danske Club i Basel. Hvor mange, der hørte kaldet, vides ikke, men 41 modige danskere og wanna be danskere mødte op til fest og ballade. Som det sig hør og bør i de kredse flød det med mad. Der var sild i laaaaaange baner og alverdens (ja, altså dansk) mad, som vi fortærede lystigt – ikke mindst fordi baren mod forventning var fri – og så kunne vi jo skåle så tit vi ville. Underholdning var der nok af, lige fra ordgåder skrevet med tusch på fødderne (og som var flere dage om at blive vasket af!!) til bingo, pakkespil, ordgåder og båndleg. Den sidste må vist forklares. En ond sjæl havde fundet på, at vi alle fik et rødt bånd om halsen ved ankomsten. Dette bånd kunne man i løbet af aftenen miste, eller vinde fra de andre – man måtte ikke selv sige nej, og man skulle så til gengæld lokke de andre gæster til at sige det magiske nej – og her gjaldt alle kneb – Agnethe havde det ondeste kneb af dem alle – hun gik rundt med snapseflasken, hvilket enten tvang den enkelte adspurgte til at tage en snaps mere, alternativt at miste sit røde bånd. Hold da fast, hvor er det svært, selv i godt selskab, at undgå det lille ord. Eneste ulempe ved at have de røde bånd om halsen var, at de smittede af på skjorteflippen – heldigvis havde jeg min kone med – for ellers havde der nok vanket af kagerullen ved hjemkomsten. Der var et overflod af gaver - nok til alle legene, både til vinderne og taberne ved siden af, og mange flere, vi takker de mange sponsorer for alle de dejlige gaver. Eget husorkester havde vi selvfølgelig medbragt, idet Erling og Cornelius gav den hele armen, så vi andre kunne komme ud og svinge benene – også tak for den gode musik til dem begge. Peter Nielsen |
|
|
Julefrokost i
|
||
|
Mel.: I en skov en hytte lå…. Samlet er vi her igen, Godt at mange her mødt frem: Samles året ud og ind: |
Og i bjerge med lidt held Julemanden snart på vej. December 11: julefest; |
|