





af Agnethe Christensen
Det er lørdag i juni, vejret er dejlig varmt og solen kæmper sig frem, endelig
oprinder dagen, festen i klubben for og med medlemmerne!
Dejligt at kunne starte en fest med et sundt økonomisk grundlag, takket være indsatsen ved ”s’Fescht vo’ Basel” i 2001 og selvfølgelig betalt kontingent gennem årene. Der var adskillige afbud fra mangeårige trofaste medlemmer, der mest pga. tidlig sommerferie, desværre ikke kunne være med (glæd Jer over billederne!). De øvrige fremmødte 115 medlemmer, hvoraf 14 unge samt de indbudte dansere, havde en dejlig dag i St. Jakob Parken. Det var jo stedet, efter at fodboldklubben i Basel FCB havde vundet både cup- og mesterpokalen. Vi kunne lægge op til en uforglemmelig klubaften. Der var endnu flere medlemmer, der ønskede at være med på rundgangen.
Leif var godt i gang med at opstille tombola, Rolf og Ole med installering af musikanlægget (også tak herfor), mens Christian allerede trippede for sit danseoptrin. Bestyrelsen var lidt nervøse, om alt nu ville gå godt og til alles beroligelse, fik festtøjet frem. Ih, et flot sommerligt syn.
Rundgangen, der startede kl. 16 blev gennemført af fire rundvisere, der fortalt vidt og bredt om det flotte stadion. Dejligt med en gåtur rundt og at få en lille snak med hinanden.
Kl. 17 bød klubben på apéro (også tak til Christian for et finansielt tilskud) mens Christian og hans dansepartner Brigitte gjorde sig parate til et flot rock og rul optrin til alles begejstring. Det var et flot bidrag til festen! Også tusind tak herfor. Herefter var det de nordiske folkedansers tur. Dette gjorde Bitten Clausen Fondet og Danfoss muligt. Der blev danset danske folkedanse for os og det var virkelig festligt, mens Leif – og gæsterne – samtidig var i fuld gang med køb og salg af lodder til det gigantiske lotteri. Leif havde gjort en stor indsats, og lotteriet blev det en kæmpesucces. Hvem havde forestillet sig så mange flotte præmier? Uden de glade givere, havde dette ikke været muligt!
Premium Lounge var rammen om festmiddagen. Der var dækket op til fest med menukort og blomster i flotte borddekorationer, der var en flot gave fra Blüatastab-gartneriet i Hölstein. Udsigten under middagen var herlig: nemlig hele stadionet på et blik. Efter forretten blev der fortalt om klubbens tilblivelse, dens nuværende ”liv” og om fremtidens ønsker! Herefter blev lykønskninger oplæst af Lotte.
Efter hovedretten overraskede Kirsten Juel med en sang skrevet til festen. Hjertelig tak herfor, med Ole, som trykker!!! Godt samarbejde. Så var der glimt fra klubbens begivenheder på lærredet vist og sammensat af Bente. Tak til Sten Vesterli, for lån af projektor og til Bente for forarbejdet.
Så var der igen danseoptrin af de Nordiske Folkedansere under ledelse af Birger og Erik og et par ganske unge fyre spillede til. Nu kunne alle gæster også være med iblandt på dansegulvet. Det var sjovt. Vi kunne næsten ikke få nok, men danserne havde lang hjemtur og måtte holde kl. 23. Så var det Ole og Rolf, der lagde ”skiverne på”. Efter hovedtrækningen til lotteriet blev der danset lidt til dansk musik til ca. kl. 1, hvor vi var nødt til at hente de parkerede biler ud af parkeringskælderen og altså slutte festen
Det var en hyggelig dag, syntes jeg. Det var naturlige og glade gæster, der mødte op. Tak til festudvalget og bestyrelsen for forarbejdet og selvfølgelig for medlemmernes opbakning. Og bidraget i form af lodseddel-køb, pynter på det finansielle resultat af festen.
I nitten--syv-og-tres i maj, præcis den treogtyv’ne
gik starten til DDCB – og starten den gik ”flyv’ne”:
clubben blev i ”Posten” født,
en snes men’sker var fremmødt,
clubbens ”ophavsmænd” skal ha’
et kæmpestort HURRA!
Man ville dyrke sammenholdet
mellem danske sjæle
med hygge og samhørighed, hvor tanker kunne dvæle;
træt af svensker-dominans
- passer ikke her til lands -
sa’ til svenskerne: ”ade”
- i Nordisk Club de ble’.
En skotøjsæske var i starten
clubbens pengekasse.
Der var nok heller ej så meget, som man på sku’ passe!
Siden er der kommet mer’,
for medlemmer fler’ og fler’
møder op i klubbens ånd
og knytter nye bånd.
Der bliver arrangeret mange
hyggelige fester
og det er altid sjovt, når til dem kommer mange gæster.
Pic-nic på ruin og borg
bringer glæde uden sorg,
stå på ski og cykle tur
- det er da no’t, der du’r!
En cykeltur bli’r aldrig glemt –
den der med bryggeriet –
for det var svært at styre cyklen efter ”hyggeriet”
og det måtte jo gå galt,
da et togspor var for smalt
og en andens briller fløj
og gik itu – halløj!
Og vandreture ”i det blå” er bare
lige sagen
og om det regner eller sner, man vandrer hele dagen.
Når man sammen går i flok,
kan man næsten ik’ få nok;
sure sokker, ømme tæ’r
- det hører til især!
Der bliver også spist aspar’s –
normalt én gang om året -
men jubilæumsfesten har aspar’serne ”beskåret”;
der blev kun serveret få,
ikke kogte - nej, kun rå!
Mon måske til næste år
aspar’s igen vi får?
Og hvad der ellers sådan sker, kan
ses i Harald Blåtand,
hvor der er noget for enhver - for både kvinde og mand!
Og vi håber clubben må
mange år endnu bestå.
Længe leve clubben ska’
HURRA - HURRA – HURRA!
Næsten 40 firmaer og privatpersoner havde sagt ja til at støtte os med præmier og andre bidrag, der gjorde det muligt for os at få stablet et gigantisk lotteri og tombola på benene som et festligt og spændende indslag til vores jubilæumsfest.
Flybilletter fra SWISS og SAS, B&O telefon samt hotel- og kroovernatninger og diverse gavekort var blandt gevinsterne i jubilæumslotteriet og 150 store og lidt mindre gevinster i tombolaen. Dette medførte stor spillelyst blandt jubilæumsgæsterne og klubbens kasserer Thomas kunne således glæde sig over at få netto CHF 2.650,- i kassen som et lille forskud til den regning han blev præsenteret for senere på aftenen!!!
Tak er kun et fattigt ord – men alligevel – jeg synes, at det er fantastisk, at vi i Den Danske Club Basel har kunnet opnå så stor opbakning og støtte blandt danske og schweiziske firmaer. Kig engang på sponsorlisten fra jubilæumsfesten og støt dem, som støtter os i Den Danske Club Basel.
Tusind tak!
Leif Bøgsted.
|
SWISS |
SAS |
|
B&O v/ Erich Nebel & Söhne AG, füllinsdorf |
DANFOSS OG BITTEN CLAUSEN STIFTUNG |
|
CARLSBERG/FELDSCHLÖSSCHEN |
BASLER PERSONENSCHIFFFAHRT |
|
LA BOUTIQUE DANOISE |
DANES WORLDWIDE |
|
MONICA CHRISTENSEN I BREITENBACH |
RESTAURANT FROHSINN |
|
PHONAK AG |
BODUM |
|
IKEA |
ANDERS WOHNEN V/ Anders Vesterby |
|
WELAR V/ Else og Heinz Weber-Larsen, Lausen |
ALLIANZ FORSIKRING |
|
MIGROS BANK LIESTAL |
W. Ø. LARSEN |
|
TAXI 633 33 33 |
JYSKE BANK |
|
BASLER KANTONALBANK |
BVB, BASLER VERKRHRS BETRIEBE |
|
ALBERT M. INTERNATIONAL v/ Albert Meyer |
DEN DANSKE AMBASSADE I BERN |
|
HTH KØKKEN, ZÜRICH |
THOMSEN TIME v/ Rolf Thomsen |
|
BLÜATA-STAB, v/ Kurt Gensetter-Larsen, Hölstein |
ONOLDSWILER APOTEK v/ Karin og Urs Gmünder-Schou |
|
ENGEL SCHUHE v/ Niels Engel |
DET DANSKE KONSULAT I BASEL |
|
LOTTE VESTERLI |
SCANDLINES |
|
DÄNEMARK-REISEN, v/ Jeanette Nyfenegger |
A/S STOREBÆLT |
|
SDG Schweizisk Dansk Selskab |
CHRISTIAN KAISER |
1. Pris: 2 flybilletter med Swiss
til valgfri Europæisk destination
Vundet af: Aase Zaoralek, Basel.
2. Pris: 1 flybillet med SAS
Zürich-København retur
Vundet af: Christa Christensen, Hellerup.
3. pris: 1 B&O telefon Beocom 6000
Vundet af: Susanne Gautschi, Basel.
4. pris: 1 Overnatning på Hotel
Closterhof ved Stein am Rhein for 1 person
Vundet af: Gyda Lehner, Schönenbuch.
5. pris: Gavekort fra Engel Schuhe,
værdi 200 CHF
Vundet af: Ralph Härter, Oberwil.
6. pris: Gavekort fra Engel Schuhe,
værdi 200 CHF
Vundet af: Lise Krou, Hofstetten.
7. pris: Herre- & Dameur fra Thomsen
Time
Vundet af: Jytte Weber, Reinach.
8. pris: 1 overnatning ved Dansk
Kroferie og Hoteller for 2 personer
Vundet af: Aase Zaoralek, Basel.
9. pris: Frokostplatte med øl &
snaps for 2 personer på Restaurant Frohsinn
Vundet af: Birgitte Meyer, Binningen.
10. pris: 1 HTH køkkenskab med
indhold
Vundet af: Lea og Mark Schumacher, Basel.
11. pris: Overfart Puttgarten-Rødby
med Scandlines
Vundet af: Goldschmidt, Rheinfelden.
12. pris: Billet til Storebæltsbroen
Vundet af: Wormser, Riehen.
13. pris: Legoæske – Adventure
Vundet af: Albert Meyer, Basel.
14. pris: Legoæske – Brandstation
Vundet af: Jeanette Nyffenegger, Oberwil.
15. pris: Copenhagen Gyro Olielampe
Vundet af: Allan Edlich, Binningen.
16. pris: Mexx Perfumessæt
Vundet af: Anna Furrer, Muttenz.
17. pris: 1 hel snaps + ½ meter øl
Vundet af: Bruno Lingeri, Füllinsdorf.
18. pris: 1 hel snaps + ½ meter øl
Vundet af: Hans Elmiger, Eiken.