Bor man på Jeppe Aakjærs egn, får læsningen af hans værker en ekstra dimension. Man kender den natur, han beskriver, man kan måske ligefrem høre hans ord, når man ser ud over fjorden, marken eller den blomstrende lyng. Derudover har man en enestående chance for at opsøge de steder, der havde betydning for forfatteren - fødebyen, heden, Karup Å, Jenle … og man kan læse hans forfatterskab og opleve, hvor tæt forbundet det er med Skive, Salling og Fjends.
Jeppe Aakjær blev født i 1866 på en fattig gård i Aakjær syd for Skive. Han skulle være bonde som sin far, men en dygtig skolelærer fik ham overbevist om, at hans fremtid lå i bøgernes verden. Det blev til et stort forfatterskab, der omfatter digte, romaner og noveller, taler og foredrag, kulturhistorie og folkeminder. Efter højskoleophold, studentereksamen og historiestudier i København brød Jeppe Aakjær igennem som forfatter. Jeppe Aakjær vendte tilbage til Jylland, da han i 1907 flyttede ind på gården Jenle nord for Skive. Her boede han til sin død i 1930.
Har du lyst til at se de steder, Jeppe Aakjær kendte og satte pris på, at vide og læse mere om den kendte jyde? Så klik på hjemmesiden www.jeppeaakjaer.dk, hvorfra også dette skrevne er hentet!
En regnvejrs-oktoberdag den 15. var ca. 25 medlemmer fra Den Danske Club samlet på de venligst udlånte lokaler på biblioteket JuKiBu i Basel. Olaf Helios var kommet fra Fredericia og fortalte om Jeppe og hans liv. Vi kunne ha‘ lyttet meget længere, Olaf gjorde Jeppe næsten levende. Tillige fik vi sunget nogle af hans sange. Ikke alle lyttere forstod det skønne jyske, som Olaf kunne læse lidt op af, men alle var i godt humør, da sild og snapsen gik rundt. Snakken gik, og pludselig var det tid til at bryde op.
Et skønt foredrag, som vi takker
Olaf for – og glæder os til næste gang, han evt. har lyst at være iblandt
klubbens medlemmer!
Agnethe
Jeppe Aakjær satte i 1908 en sten over sine forældre, Katrine Marie og Jens Peter Jensen. Stenen er sat på en lille høj, Kaphøje, i Aakjær. Fra højen er der en storslået udsigt. Stenen bærer indskriften :
Her vendte Fa´r sin Plov
aa, saa mangen, mangen Gang,
når Grålærken højt over Sandmarken sang.
Her gik min stille Mo´r i sin grove, graa Kjol´
og saa med tynget Blik mod den synkende Sol.
Thi sætter Eders Søn denne liden graa Sten
til Minde om en Færd, der som Duggen var ren."