|
Af Bente Helt Edlich Agnethe bød 42 velkommen. 17 medlemmer havde meldt afbud. Foreningen tæller 205 medlemmer. 1. Valg af dirigent og stemmetæller 2. Godkendelse af Sidste års protokol 3. Formandens årsberetning 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab og revisorernes
beretning 5. Decharge af bestyrelsen samt revisorer og -suppleant 6. Valg af formand og øvrige bestyrelsesmedlemmer, revisorer
og revisor-suppleant 7. Fastlæggelse af kontingent 8. Årsprogrammet 2005 9. Eventuelt, herunder Indkomne forslag Urs sluttede generalforsamlingen, og vi fik smørrebrød.
Årsberetningen 2004Årsberetningen 2004 for Den Danske Club BaselAf Agnethe Christensen Fredag den 23. januar begyndte klubbens sammenkomster med generalforsamlingen. Der var 34 fremmødte og 28 medlemmer havde meldt afbud og der kunne så have været 124 afbud! Erling og Kari-Anne blev valgt ind i bestyrelsen: heldigvis; det gav igen nyt liv og musik. Så blev en kontingentforhøjelse en realitet, som virkelig har givet positivt „udslag“ på årsregnskabet. Tak for fremmødet til generalforsamlingen – det er her, I kan tage direkte indflydelse på klubbens virke. Der har været et mangfoldigt årsprogram. Selvom vi i årets løb har måttet annullere et arrangement pga. for få tilmeldte og der ikke altid er så mange deltagere, som arrangørerne godt kunne tænke sig, må vi dog sige, at klubben lever og der er opbakning. Skituren til Vestschweiz 30. januar-1. februar med Knud i spidsen blev gennemført med 24 deltagere – og samværet varede i tre skønne dage. Knud havde reserveret et helt hotel i Gryon-Barboleuse. Kurt Quitzau, der var een af de (u)heldige, der ikke havde plads på det hotel, skrev: „Som altid, når Knud planlægger et arrangement, var denne weekend håbløst overtegnet. Det betød at nogle af os måtte overnatte i Gryons næstnærmeste hotel – le Bois Gentil, ”et knagende godt hotel” i et smukt gammelt træhus med ret tynde vægge og de knirkendeste gulve siden studenterhyblernes – eller måske endda jordhulernes tid. Nå skidt, vi skulle jo kun sove der – sammen med et fodboldhold på kombineret sang- og dansekursus. Heldigvis havde vi haft en rigtig hård dag på bjerget, vi havde spist og måske også drukket vældig godt om aftenen, og de unge fyre søgte først kvarter omkring klokken 4 om morgenen, så der var nul problemer med at sove sig fra husets charme.“ Dette fortæller vist om stemningen. I kan jo næsten høre, det knager! Efter ankomsten og værelsesfordeling: aperitif. Den varede jo faktisk hele fredag aften, da der hele tiden dumpede nye deltagere ind. Uh, herligt var det. Og med de gode vestschweiziske dråber og racletten var der først nattero kl. 1. Ingen skulle bekymre sig om skikort. De var allerede hentet af den morgenfriske Knud og omdelingen var del af morgenbordet. Joh, det var en weekend med fuld service – og en virkelig prisværdig tur. Det var festligt, maden på hotellet, hvor alle spiste, var formidabel. Vejret var en drøm og sneen også. Og HYGGEN, den beskrives også på billederne. Søndag den 14. marts afholdtes fastelavnsfesten i Riehen. Miniclubben stod bag arrangementet, hvor 42 deltagere med lidt besvær fandt stedet. Der var tønde, som virkelig blev „banket“ og til sidst væltede der slik ud til alles glæde. Anna Mühl blev kattedronning og Helena Wael „konge“! Alle de hjemmebagte fastelavnsboller var der gang i. Nana, som landsholdsfodboldspiller og Mathias som bager blev kåret som de flottest udklædte. Igen en tak til miniclubben, der stod bag organisationen. Onsdag den 31. marts, påskeklip på børnebiblioteket: JuKiBu. Der deltog 7 mødre og deres 9 børn. Vibeke Mühl viste flotte ting og hvordan de skulle laves. Og til efterfølgende kage og boller var eftermiddagen hurtig omme. JuKiBu fik også udlånt et par bøger. Tak til alle de, der stod bag arrangementet. Fredag den 23. april mødtes 19 personer i Lörrach til aspargesspisningen på Restaurant Maien. Nogle gik turen fra Schweiz, andre foretrak bilturen. Det var nu en hel fin gå-tur i mørket – vist også for de kørende, der fik en lidt længere aperitif – spenderet af Jonna og Ruedi. Aspargesene og maden i det hele taget var god, udsigten ligeså – hyggen manglede ej heller. Nu håber vi blot, at endnu flere deltager til næste års aspargesspisning. Torsdag den 29. april skulle vi på museum, nærmere på kirkegård (!) og „Sammlung Hörnli“. 11 deltog. Det var en livlig (tro det eller ej) rundgang, hvor der blev fortalt om gravsmykning, urner, ligkister, ligvogne og gravstene. Rundviseren Peter Galler fortalte tillige om Basels kirkegårde og deres historier, om kendte personer fra Basel – jeg husker hans historie om tykke Bertha! Det var et lidt anderledes besøg på et museum, OG som vi – plejer – sluttede med en hyggelig omgang i Basel. Efterhånden er der et par pensionister i medlemskredsen og for også at tilgodese denne kreds og de muligheder, man har som sådanne, indbød vi til besøg på et kafferisteri i Birsfelden, om formiddagen onsdag den 12. maj. Blot otte personer mødte frem. Det blev rundgangen ikke mindre interessant af. Det var en orientering om, hvordan en kaffebønne bliver’ til og hvordan denne behandles indtil vi putter den i kaffemaskinen. Så var der kaffe til alle og efterfølgende frokost på restaurant Waldhaus i Birsfelden. Vi var lidt uheldige med maden dér – men hyggen var, som den skulle være. I efteråret skulle et besøg på et bananmodneri følge. Tak til Mette for initiativ og organisation. Bente skrev om årets „Frauenlauf“ i Bern den 13. juni „To af klubbens medlemmer løb. Det var Mette og Cecilie Moser. Begge gennemførte med hæderlige tider. Det var en herlig dag og vi tager af sted igen til næste år, hvor vi endnu engang vil forbedre vores tider. Næste år bliver det nok ikke i klubbens regi, da man ikke ligefrem kan kalde dette arrangement for et tilløbsstykke :-)“ På en hjemmside står der: „Ikke rund?: Løb dig sund!“ Der afholdes marathonløb den 28. august 2005 i Basel, så løber nogen med med DDCB på ryggen? Europamesterskabet i fodbold med både Schweiz og Danmark som deltagere blev fra Den Danske Club Basels side markeret med et besøg i fjernsynsstudiet i Zürich den 14. juni. Det var en sjov tur, hvor allerede stemningen i toget til Zürich var dansk med øl, dannebrog og flot udklædte fans. I Zürich traf vi så endnu flere danskere og enkelte italienere. Kampen var mellem Danmark og Italien. Der var stemning – og de sagde tillige andre, der kikkede hjemme på skærmen. En festlig tur på en sommerdag i Zürich. Resultatet blev 0-0. Til gengæld ville vi organisere noget andet „med bevægelse“: lørdag den 14. august, en tømmerflådetur ned ad Rhinen. Der var kun 3-4 stykker, der ønskede at deltage, så dette arrangement blev udskudt til en anden god gang. Vi har dog fået lovning på, at ønsker nogen at deltage sammen med et andet “fremmed” hold, skal vi nok få besked. Sjovest ville det være med en 15-20 personer. Det tog ikke lysten for 11 deltagere dagen efter nemlig søndag den 15. august 2004 til “Buure Brunch i Reigoldswil“ på Berggasthaus Hintere Wasserfallen. Vi kunne tage svævebanen op eller vælge gåturen på en god time OPAD. Solen skinnede og det skønneste vejr til morgenmad i det fri. Et par gik (og svedte) opad, mens resten benyttede svævebanen. Det var hygge, hygge og de, der havde lyst – og mod - tog løbehjulsturen nedad bjerget. Sluttelig fik vi en omgang Carlsberg på terrassen på en restaurant i landsbyen. En dejlig søndag; og vi syntes godt at vi kunne have været mindst dobbelt så mange deltagere! Hvor bliver’ de morgenfriske og naturelskere af? Nå, vi opfordrer Jer til selv at tage derud: en skøn tur: her er altid vejr og skøn natur! Torsdag den 2. september organiserede Mette igen et virksomhedsbesøg. Denne gang på Coop bananmodneri i Kaiseraugst. Vi måtte aflyse pga. manglende deltagelse – vi gentager tilbuddet en anden gang. Weekenden den 11.-12. september fandt den årlige todagesvandretur sted med 18 deltagere i Emmental. Det var tur nummer 25 i klubbens historie; nr. 5 med vandrelauget: Kari-Anne, Urs og Karin samt undertegnede. Vi mødtes ved osteriet i Affoltern, gik til det næste lille mejeri, hvor frokosten med et herligt ostebord var organiseret. Turen gik lidt op og lidt ned - vist en moderat tur for alle? Da der ikke var produktion på det første mejeri, var der rundvisning på det næste i Dürrenroth og gæt engang hvad Z’vieri-Pausen bød på? Det store ostebord for anden gang. Det var godt, men faktisk nok ost for denne dag. Turen gik videre til Eriswil, hvor vi trætte „indtog“ dette hotel – det var fuld besat med alle os. Vejret var som en skøn sommerdag – dvs. varmt og efter sidste bakke opad, blev vi MEGET tørstige. Det mærkedes, da vi nåede frem og gæt engang hvad aperitiffen lød på? Små ostehapser! Nogen var bange for, at menuen stod på ostefondue – næe… et meget velsmagende og stort måltid mad med god vin og HYGGE samt underholdning. Ingen havde egentlig lyst til at gå til ro; men trætheden meldte sig. „Traditionen tro“ når DDCB er på vandretur, regner det. Vi blev heller ikke skånet denne gang. Alle havde lært af tidligere ture og var godt udrustet til silende regnvejr søndag morgen. Selv Urs havde været på prøvetur ganske tidligt og aldrig har jeg set ham så våd og gennemblødt. Vi fik fornøjelsen af hans planlagte rute og glade mødte vi frem til gensyn og frokost i Oberwald. Der var Dannebrog på bordene og vi følte os ganske privilegerede i disse omgivelser, der sikkert ikke har ændret sig utrolig meget siden Jerimias Gotthelf har været her. Sidste tørn retur til Affoltern – uden ostemadder – blev klaret med bravur og vi kunne tage afsked fra endnu en dejlig tur i den schweiziske natur. Tak til alle, der er med til at gøre denne tur til dét, den er. Som medlemmer i Nordisk Club Schweiz kunne vi til Vestschweiz i Montreux den 23.-24. oktober virkelig nyde noget af det smukkeste, der bydes på i Schweiz. 4-5 medlemmer fra Basel deltog. Og der var noget for pengene. Næsten 100 nordiske deltog og programmet lød på den officielle del, nemlig delegeret forsamling – hvor alle bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt, i øvrigt jeg selv som kasserer – og et møde med Foreningen Norden og dens repræsentant Karen Bue fra København som foredragsholder. Af den mere hyggelige del kan nævnes en aperitif, en rundgang på slottet Chillon, festmiddag på Hotel Royal Plaza lørdag aften. Søndagen begyndte med nordisk gudstjeneste med medvirken af alle præsterne og en del af kirkegængerne kom i folkedragter, hvilket der virkelig var et festligt syn. Herefter kørte en bus hele selskabet op i Montreux’s vinbjerge og der var vindegustation i en kælder i Chexbres efterfulgt af frokost på en bjergrestaurant. Vi kan absolut anbefale arrangementet. Igen en måde i selskab og med de lokalt boende at lære Schweiz at kende på. Mød op næste gang på Insel Mainau. Så var der et tilbud til klubbens medlemmer i skolen: Onsdage den 10. og 17. november var vi til Knigge-Kursus i Binningen. Alle danske her opfører sig åbenbart ganske pænt, for der var nemlig kun 5 medlemmer, der ønskede at deltage. Vi blev undervist af butleren Peter Isler, der forklarede alt omkring borddækning og opførsel ved bordet – efter bogen vel at mærke. Vi lærte hvem der skåler med hvem, hvornår og hvordan (øjenkontakt, skåle med kling eller ej, hvordan glasset holdes), hvordan man placerer gæster korrekt ved bordet (efter rang og alder osv.) og hvordan en indbydelse skrives, svares og takkes. Så blev Peter Isler også næsten forfulgt: hvornår må blazer-knappen - og hvor mange - være åben eller lukket. Så skulle vi den anden aften i små grupper lære at hilse på hinanden og i hvilken rækkefølge, hvordan man præsenterer gæster, ledsagere, sig selv, og hvad taler man med ukendte, men vigtige personer om når dét at skulle knytte kontakt er formålet med et møde. Det var nu en lidt tør omgang, synes jeg, - mest „gammel skole“, hvor man blot lytter til læreren. Der kom lidt gang i forsamlingen, da deltagerne selv fik lov til at lære at hilse på hinanden i anden omgang. Nå, det var skolegang – og jeg går i livets skole og “bliver’ på jorden“ og prøver på at opføre mig pænt med eller uden butler-manérer. Lørdag den 20. november kunne vi så øve os – nej, til en dansk julefrokost opfører man sig som man har lyst. I Riehen var der ca. 40, til årets store ta’-selv-bord. Og så underholdte Cornelius Solbach og Erling ganske fantastisk. Og det er længe siden, jeg har set så mange VOKSNE, der kunne de danske juletræssanglege! Så var der et par stykker, der ved sidste års frokost „vandt“ underholdningen – og det var ganske fint med masser af sange og små leje. Sjovest syntes jeg det var, da Michael og Amin skulle argumentere for Volvo på deres modersmål! Der blev grinet, idet det var afghansk og dansk – og tysk! Cornelius var heller ikke ringere til at argumentere for tasker. Snakken gik og snapsen også. Tak til alle, der igen gjorde det til en hyggelig julefrokost, som nu vist har fået en fast plads på årsprogrammet. For en 10’er og lidt forarbejde i hjemme-køkkenet kan det vist ikke betale sig at blive hjemme, vel? Sluttelig fandt julefesten sted søndag den 12. december i Riehen.
Der var barnedåb til julegudstjenesten i Kornfeldkirken. Efterfølgende fest blev
afholdt i den flotte sal i Andreashaus, hvor takket være Mettes kontakter, stod
til rådighed for os. Salen ved Kornfeldkirken var nemlig optaget. Der var gløgg,
æbleskiver, kager og lækkerier i lange baner – tak til de, der bragte – og
allerbedst, syntes jeg, var den levende musik til festen. Erling havde
organiseret et helt band til at underholde – og det gjorde dagen festlig. Som
Michael nævnte i referatet, nu mangler vi bare de voksne, der danser for og
lærer de yngste medlemmer, hvordan alle sanglegene skal synges og leges. Der var
sluttelig orkester til en rigtig swing-om – men danserne manglede! Så nød vi
særdeles også en bid mad og en juleøl, skænket af Carlsberg, før vi trætte ved
18-tiden kunne tage hjem og det kunne blive jul. Miniclubben har også været aktiv i året løb. Medlemmerne af miniclubben blev mere eller mindre skiftet ud over sommerferien. Medlemmerne fra foråret var enten vokset fra miniclubben eller de flyttede tilbage til Danmark. Efter sommerferien er det så et helt nyt hold kvinder og børn der mødes den første onsdag i måneden. Miniclubben arrangerer fastelavn i år. I Nordisk Club Schweiz har der været nogle møder i årets løb, som jeg selv har deltaget i. På et bestyrelsesmøde diskuterede vi, hvem der egentlig skal repræsentere Den Danske Club Basel i Nordisk Club Schweiz, som vi alle er medlem af. I årets løb der igen udkommet tre „Harald Blåtænder“. Foreningsbladet er stadig klubbens visitkort. Det er et stort arbejde at få alt indholdet samlet, så skulle der være nogle fejl og mangler, beder vi Jer huske på, at al arbejdet bliver gjort i fritiden og er en frivillig tjans. Så er vi hverken professionelle journalister, designere eller marketingsuddannede. Men forslag, kritik og indslag takker vi alle for. Stadig er det vigtigt, at I leverer bidragene – det er sjovest at få mange skribenter med og alle oplever foreningslivet jo hver på sin måde. I 2005 vil reklameindtægterne falde og vi må så måske overveje nye måder at finansiere bladet på. Dette års resultat har slet ikke været så ringe endda. Optimister er vi nok af. Stadig mener jeg, at de danske klubber i Schweiz skulle samarbejde noget mere og få lige meget gavn af sponsorer og det frivillige foreningsarbejde. Har I måske nogle ideer til ændring og at gøre noget nyt eller andet i fremtiden? Også i 2004 har Den Danske Club Basels medlemmer kunnet deltage i andre klubbers arrangementer. Vi gør vores til, at dette samarbejde vil fortsætte og helst udbygges. Så har vi nu 205 stemmeberettigede medlemmer mod 186 i 2003. Vi har 4 æresmedlemmer. Fremmødet ved arrangementerne i årets løb kunne godt være større, syntes vi. Er der grunde til at vi skal ændre noget? Sker der for meget – eller for lidt – eller ønsker I programændringer / -fornyelser? Hvis ikke, så må I være så venlige at støtte klubben og deltage mere i 2005. Det er Jer, der kan præge og holde liv i klubben! I er velkomne til at arrangere det ene eller andet i klubbens navn – meld ud og vi skal nok bistå. Min tak skal lyde til bestyrelsesmedlemmerne, revisorer, arrangører, sponsorer, kagebagere, medhjælp og samarbejde på den ene eller anden måde. Det er det klubben lever af og viderebestår på. Januar 2005 |
|
