Det havde regnet tre dage i træk, og det regnede stadig denne lørdag formiddag ved foden af Chrischona. Ind imellem skyerne kunne vi skimte tårnet. Mens vi andre gik op til tårnet, kæmpede en af arrangørerne Mette sig op til restauranten med sit skadede knæ.
Ved tårnet blev vi budt velkommen af en swisscom-mand, der først viste os et lyd/dias-show om tårnets historie og myten om de tre søstre, der efter brormand havde myrdet deres bejlere, sad på hver sin bakketop og kommunikerede med hinanden ved hjælp af klokker og stearinlys!!!!
Efter lyd/dias-showet viste swisscom-manden os teknikken bag tårnet. Det bruges af Swisscom til at sende og modtage fjernsyn- og telefonsignaler, og vi kikkede på anlæg og ledninger. Ledningerne var et kapitel for sig. Coaxkabler med en diameter på 15 cm, hule ledninger af metal, glasfiberledninger. Lige noget for teknikbøfferne!
For de fleste deltagere fulgte turens højdepunkt. Desværre gjorde vejret, at det kun blev højdepunkt i bogstavelig betydning. Vi tog elevatoren 46 etager op til udsigtplatformen. Udsigt var der ikke meget af. Ind imellem blev der et lille hul i skyerne, og vi kunne skimte jorden under os, men slet ikke det vi havde håbet på. Det var udsigten, der blev væk.
I invitationen stod der, at vi efter rundvisningen ville tænde bål og grille pølser, men der var der godt nok ingen, der havde lyst til. Det tissede ned, da vi kom ud af tårnet, så i stedet løb vi ned på restauranten, hvor Mette ventede på at se billederne af udsigten – Mand, hvor blev hun skuffet.
Der var ingen picnic, men vi fik frokost i tørvejr i restaurant, hvor vi også fik vendt verdenssituationen. Trods vejret en rigtig hyggelig dag. Tak til arrangørerne – Mette og Agnethe.
Bente