Af Erik Nielsen

Sikke et syn! Aviserne nærmest suste om ørerne på os , da vi trådte ind i den store produktionshal. Vi lagde nakken godt tilbage for at betragte det finurlige transportsystem over hovederne på os. Og imponerende så det ud med kæmpemæssige papirruller, farve-beholdere på størrelse med det hjemmelige badekar og folde-maskiner som en middelstor mejetærsker. Larmen var, som man kan forestille sig, nærmest øredøvende.

Men lad os nu begynde med begyndelsen: Vi – en lille flok danskere – havde besluttet os for at tage mod endnu et godt tilbud fra Den Danske Club Basel: Nemlig et besøg hos Basler Zeitung.

Felix Mader, vor kyndige rundviser, begyndte med at fortælle os om avisens baggrund og historie, før turen gik op i omtalte produktionshal. Derfor gik turen først ned til et velindrettet informationslokale i kælderen. Her så vi en film om udviklingen af Basels to store aviser: Nationalzeitung og Basler Nachrichten. De to aviser fusionerede i 1977 og blev til Basler Zeitung. I dag har avisen omkring 1300 ansatte.

Et kig over skulderen i det moderne ”Sætterværksted” gav sjove indblik i f.eks. billedredaktionen. Bl.a. så vi, hvor nemt det er at lave fotomontage. En af de mere uskyldige af slagsen var et flot billede af Basler Münster med palmer i baggrunden. Men - betonede Felix Mader - det er de sidste i produktionsrækken, der er de vigtigste: nemlig de mange avisuddelere, som hver dag året rundt i de allertidligste morgentimer bringer avisen rundt til de mange postkasser. Desværre medbragte jeg ikke papir og blyant. Derfor fik jeg heller ikke noteret de mange tal og data, som i en flydende strøm kom fra Felix Mader. Men faktisk havde jeg også nok at gøre med bare at høre efter!

Helt sikkert: jeg ser nu ser på den kendte avis med nye øjne. Jeg vil modtage næste udgave af Basler Zeitung med respekt og bukke i ærbødighed før jeg lægger den i ’Altpapier’.